Krystalhealeren

Hej jeg hedder Abigaele, jeg er 40 år+ og bor i nordsjælland med min teenage datter, min skønne kæreste, og vores 3 katte. Jeg har en 3 årig healer uddannelse bag mig, samt en opvækst med nær kontakt til den åndelige verden. Mine fødder er solidt plantet i jorden, og jeg elsker livets mange facetter, derfor har jeg det også bedst når det hele ikke bliver alt for højtideligt - når det hele er i øjenhøjde. Livet skal nydes og leves - ikke overleves. Jeg tror på ærlighed og kærlighed, at sige tingene som de er, på kærlig og respektfuld vis.  Jeg er overbevidst om at vi alle er født med en gave, det er bare ikke alle der har pakket den op endnu, eller måske har man valgt at pakke den væk igen.

Jeg er mor, kæreste, veninde, datter og kvinde præcis som alle andre. Jeg har gode dage og dårlige dage. Jeg elsker at rejse og hader at gøre rent. Men jeg er også hende der er vokset op med stemmer i hovedet, der har guidet mig og hjulpet mig hele livet... uden at vide at det ikke gjaldt for alle. Jeg har som barn set smukke blå lys der dansede for mig hver aften jeg skulle sove, og jeg har altid haft en fast overbevisning om at der er liv efter døden. For mig er spøgelser, engle, enhjørninge, feer og andre væsner ikke kun fiktion, men en del af de energier vi alle lever i.
Jeg er vokset op i et hjem hvor det var tilladt og fuldt ud accepteret at snakke om og tro på alt. Tarotkort lå fremme til fri afbenyttelse og bøger om den åndelige verden fyldte reolerne side om side med div. romaner..... så den åndelige verden har altid været en naturlig del af mit liv, det er for mig ikke et spørgsmål om tro, for mig er det simpelthen en del af hvem jeg er, mit liv, mit univers.

Gennem årene har mit liv budt på mange op og nedture. Alkoholisme har været en del af min hverdag, både da jeg boede hjemme, og igen senere da jeg flyttede hjemmefra. Til trods for mine bedste intentioner om ikke at tage mønstre med hjemmefra, var det præcis hvad jeg gjorde. Jeg mødte en mand, magen til min mors. Men mange år senere, blev jeg mønster bryder, og er det stadig...jeg går stadig vejen, for det er en never ending læring, at leve. Det er rejsen i sig selv der er målet og den uendelige kilde til transformation.

Men det var faktisk tilbage i teenage årene jeg mistede kontakten med mit eget indre lys. Jeg for vild i en stor fremmed verden og det skulle tage mig mange år, et barn, et forlist forhold, dødsfald i nærmeste familie og en ny kæreste, at finde ind på rette vej igen - at begynde at bryde ud af gamle og tillærte mønstre.
Når jeg kigger tilbage, ser jeg i dag kun gode oplevelser og lærerige situationer ~ erfaringer, der alle har haft til opgave at hjælpe mig, med at lære mig selv at kende på ny. Jeg er af den overbevisning at vi er her for at lære, vokse og udvikle os som sjæle, og at de bump vi møder på vores vej gennem livet ikke er forhindringer, men en del af den rejse vi har begivet os ud på, da vi sagde ja til at have denne oplevelse det er, at være sjæl i en fysisk krop. Jeg er overbevist om at verden er et spejl, på vores eget indre, og tær man se godt efter, er der store gevinster at hente, og enormt potentiale for forløsning af gamle emotionelle traumer.
 Jeg har gennem de sidste mange år, selv været igennem en rivende udvikling og det stod mig pludselig klart, at jeg havde en kæmpe lyst til at hjælpe andre med at overkomme bumpende på livets vej, og at se det smukke heri.  Jeg begyndte derfor på Københavns healerskole i januar 2014. Da jeg skrev mig op vidste jeg endnu ikke hvilken fantastisk rejse jeg ville komme ud på, en rejse med selvudvikling, der har rykket så meget ved hele min væren, at jeg nu endelig kan sige at jeg har fundet ind på vejen der fører mig hjem. Jeg ved hvem jeg er og hvad jeg vil. Livets bump på vejen er ikke længere uoverskuelige, men erfaring og læring jeg tager imod med taknemlighed. Det er en konstant udvikling og læring at være menneske, en rejse uden egentlig ende, hvor rejsen er målet i sig selv, og jeg har valgt at nyde hvert øjeblik, hvad end det måtte byde på.

Jeg har alts selv gået, og går stadig vejen.....jeg ved hvad det vil sige at føle sig ensom, trods mennesker omkring sig. Jeg ved hvad det vil sige at mærke en rungende tomhed, som ikke kan forklares med ord. Jeg ved hvad det vil sige at lade kontrol og larm fylde hverdagen, så ikke alt det indre kaos kunne mærkes. Jeg ved hvad det vil sige når man ikke er i kontakt med sig selv ♥ 

Jo tættere jeg kommer på min egen indre kerne,  desto mere hukommelse dukker der op. Erindringer fra tidligere liv, både her på jorden men også fra andre steder i universet, andre dimensioner. Erindringer om arbejde som healer med energier og krystaller gennem mange forskellige liv. Erindringer og erfaringer som kalder på at blive brugt. Så derfor fylder krystaller og sten en hel del i mit nuværende liv og de er også blevet en vigtig del af mit arbejde som healer og soul coach.  Jeg har visdom medbragt fra blandt andet Sirius og The Arcturians, som bor omkring Orion. En visdom der omhandler optimering, skønhed, balance, harmoni og fred, hvad enten der er i det enkelte menneske, relationer mennesker i mellem, eller fysiske steder. Det er det jeg kan og tilbyder, det er det ~ der min vibrationelle kvalitet.

At dele, er en af mine andre missioner her i livet, så det gør jeg.  Jeg deler min indre visdom ~ erfaringer, kærlighed, lys og de informationer der kommer til mig, med alle jeg møder på min vej, som er klar til at tage imod... Velkommen til.

Namaste ♥