Events, Cirkler

& Samlinger

Netværksmøder
Læs mere herunder
some (30)
Privat ceremoni
Læs mere herunder
Billede 29.07.2020 13.08.04
Hjerterum og samtalestund
Læs mere herunder
some (24)

Netværksmøder

Kalder alle aktive behandlere

Dig der har med folk at gøre.
Dig der har en spirituel og anderledes tilgang til verden omkring dig.
Dig der ser holistisk på mennesket.
Dig der savner at mødes med ligesindede.
Dig der føler du går en lidt ensom vej, når det kommer til dit virke.

Om du er coach, kropsbehandler, healer, psykoterapeut eller noget helt 5. er underordnet.
Så længe du er åben for at se og at blive set, af andre med nysgerrige blikke, og har en holistisk tankegang.

Jeg ønsker at skabe et space hvor vi kan dele vores drømme såvel frustrationer. Et sted hvor vi kan lade os inspirere og inspirere andre. Et sted hvor vi kan få feedback, gode råd og nye vinkler på ting vi ellers bokser alene med.

Vi samles  i min stue (Nærum), som fyldes med yoga måtter og tæpper. Jeg servere te og lidt snacks/frugt. Tag gerne eget ynglings tæppe eller sidde pude med. Samt pen og papir og kom gerne i behageligt og lunt tøj.
Du skal blot dukke op, gerne med en håndfuld spørgsmål eller tematikker i bagagen som kan sætte gang i nogle gode samtaler. Måske andre i flokken har knækket koden, til det du står midt i og har nogle gode råd eller anbefalinger, du kan tage med dig. Eller måske du kan løse en af de andres gotiske knuder - lige meget hvad, vil jeg glæde mig til at se dig.

Eneste krav er som sagt, at du er aktiv behandler med en åben tankegang og nysgerrigt sind

Pris: 125 KR.

Hjerterum og samtalestund

Et fællesskab for spirituelt interesserede

Drømmer du om et sted, hvor du kan blive set, hørt og dele dine tanker med andre, der også har en spirituel nysgerrighed? Et trygt rum, hvor vi kan tale om alt mellem himmel og jord – både det dybe, det svære og det, der måske føles lidt skørt eller anderledes?
Så er Hjerterum & Samtalestund måske lige noget for dig. Vi mødes i min stue i Nærum, det er 8 pladser i cirklen, og du melder dig på fra gang til gang. (dato for næste møde finder du via link i Linktree).
Et trygt og nærende fællesskab
Jeg skaber og holder rummet for os, åbner op for energierne og lader samtalen flyde frit. Du skal blot komme som du er, tage plads i kredsen og lade fællesskabet folde sig ud.
Vi hygger os med te og kaffe, griner, reflekterer og går i dybden – præcis som det føles rigtigt på dagen. Der er ingen fast agenda; hvert møde er unikt og formes af det, vi hver især bringer med os. Jeg deler mine fornemmelser af energierne, som måske kan give dig klarhed over dine egne temaer og spørgsmål.
Et frirum for alle
Her er plads til alt – og vigtigst af alt: du bliver set, hørt og mødt præcis, som du er. Vi udveksler erfaringer, støtter hinanden og skaber et åbent og rummeligt fællesskab. Ingen spørgsmål er for mærkelige, ingen tanker for små. Ingen er "mere spirituelle" eller klogere end andre – vi er alle ligeværdige sjæle med hver vores oplevelser i bagagen, og det er netop vores forskelligheder, der beriger fællesskabet.
Jeg glæder mig til at dele dette rum med dig.

Praktisk info:

  • Vi mødes ca. én gang om måneden på forskellige dage og tidspunkter. Du tilmelder dig fra gang til gang.
  • Vi sidder på gulvet, på yogamåtter. Jeg har meditationspuder og tæpper til alle, men har du et ynglings tæppe eller en særlig pude du holder af at sidde på, så tage den gerne med.
  • Tænk gerne over emner eller spørgsmål du synes kunne være gode at bringe på banen.
  • Medbring også gerne pen og papir, måske der er et guldkorn der skal nedfældes (telefoner er slukkede mens vi er samlede).
  • Hop i blødt og behageligt tøj, der passer til årstiden - vi skal hygge os, ikke imponere nogen.
  • Jeg servere både te og kaffe og lidt at snacks i undervejs (meld gerne ind hvis du har allergener)
  • Jeg har 2 stk. langhårskatte, så kattehår vil være at finde i mit hjem.
  • Der er masser af p-pladser og bussen stopper ikke mange meter fra døren.
  • Dørene åbner 5 min i, vær sød at respekter dette.
  • Prisen pr gang: 225 kr.

Book mig til eget event eller som gæste underviser

Privat event, cirkel eller ceremoni med Innerwdom

At samle mennesker i cirkler, ceremonier og workshops er noget af det, jeg elsker allermest. Der opstår en særlig magi, når vi mødes – en energi, som er helt unik hver eneste gang. Gruppens energi bliver et levende væsen i sig selv, skabt af alle de smukke sjæle, der føler sig kaldet til at deltage.

Siden 2015 har jeg haft æren af at holde rum for mange dybe og transformerende stunder, og i 2017 blev jeg certificeret  cacao ceremoni spaceholder, som en af de første i Danmark.
Jeg elsker også at lade naturens kraft være en del af ceremonierne – omkring bålet i skoven, under åben himmel og i hjertet af Moder Jord.

Du kan invitere mig til at skabe en særlig stund hos dig – måske til en venindeaften, en polterabend eller lignende. Du kan også booke mig som gæsteunderviser i din virksomhed. Sammen væver vi et nærværende rum med healing, ceremoniel kakao, orakel kort, lyd, sten og krystaller  – en kærlig rejse ind i hjertet, hvor intet er tilfældigt, og alt er velkommen.

Mærker du et kald?
Så kontakt mig – jeg glæder mig til at høre fra dig.

dav