Det er som om jeg ikke helt ved hvem og hvad jeg er. Alt jeg kendte og kender er anderledes og jeg stiller spørgsmålstegn ved det hele. Ikke kun det der er i nuet, men alt der nogensinde har været. Jeg har en oplevelse af at se ting fra nye vinkler, som ikke nødvendigvis pynter eller gør smukkere”. Men som ændre mit syn på helheden og på mig selv. Hvem er jeg egentlig?

Måske det er den berygtede 40 års krise, der kommer 5 år for sent. Måske er det fordi verden omkring mig er i oprør og opgør. Måske er det blot tiden og energien der gør sit. Jeg ved det ikke, måske er det nok det eneste jeg med sikkerhed ved – at jeg intet ved.

Det er er pudsigt sted at være, sådan uden fundament, frit svævende. Det er svært at navigere i, og jeg famler lidt efter noget at gribe i, noget at holde i, noget at stå ved. Vasketøj og madlavning er noget af det der er mest håndgribeligt og som i en eller anden grad holder mig forankret. Naturen er det der gør mig bedst, og i et kort øjeblik minder mig om hvem og hvor jeg er.

Jeg ved det her er endnu en portal jeg går igennem, endnu en “lille død”

Så jeg kan rejse mig fra asken som en fugl Fønix. Vi som menneskehed er i en gigantisk transition, fra en væren til en anden. Vi transformere og bliver i den grad mindet om, hvad der er vigtigt for os – hver i sær. Hvad vi savner, hvad der tæller, hvad der giver livet værdi, hvor vores grænser går, hvad der driver os osv.

Lige nu, midt i dette kaos af transformation & transition. Her med en fod på hvert side af dørtærsklen. Her er det ret svært at finde ud af hvad der tæller, gælder, gør godt og hvor grænserne går. For det der før gav mening, gør det ikke længere. Det der er på den anden side, er u-testet og ukendt område – dermed kan vi ikke sætte ord på og handling bag.

2021 har godt nok været en god rusketur i den følelsesmæssige karrusel. Vi får lige en sidste ekstratur, her de sidste måneder, noget jeg egentlig godt kunne være foruden. Jeg savner ro, stabilitet, fundament, nærhed, nærvær – “normalitet”. Men sagen er den, at unormalt er det nye normale. Verden er under ombygning, til evig tid. Vi er under evig uddannelse, i livet. Forandring er den eneste konstant.

Lige nu, i disse dage, synes jeg livet er lidt svært.

Der er brug for ekstra mange kram og tårerne kommer let. Det er okay, jeg må gerne gå lidt i stykker og slå revner – det er sådan lyset kommer ind. Jeg transformere, som en del af den verden jeg er i. Ændrer, vokser, skiller mig af med, tager til mig, overvejer, konkludere, tvivler, lever, er….

Indlægget Transition & Transformation blev først udgivet på InnerWisdom.

Det er stille og roligt gået op for mig igennem den sidste tid, at noget i mig er ændret. Jeg ser mig selv igennem nye briller, eller måske i virkeligheden uden briller. Det er som om filteret med glans og glimmer er fadet væk, og her står jeg så. Mine grå hår er tydelige, mine rynker titter frem, maveskindet er blødt og rundt. Jeg er ikke længere hende den unge og spændstige – hende jeg i gemte mig bag. Hun er her ikke mere, ej heller drømmen om at finde tilbage til hende.

For når sandheden skal frem, så resonerer hun ikke længere med mig, hende den hårdt knoklende og lettere forfængelige Marlene (for ja, det hed jeg dengang), hende der troede at hendes udseende og produktivitet var der det gjorde hende værdig. Hende der så gerne ville passe ind, og være en del af flokken, hende som elskede at få opmærksomhed ud fra det hun kunne og det hun lignede.

Sådan er det ikke længere….

Den indsigt landede for alvor i mig i går, mens jeg var afsted på Natur og Hesteterapi’s hyggelige sommer arrangement. Som jeg sad der og snakkede med en masse skønne mennesker om mit lille virke, mine sjælsbeskrivelser og forløb, gik det op for mig, hvor hjemme i mig selv jeg er. Hvor fuldstændig uberørt jeg var af det faktum at jeg sad der uden make up, hår der strittede til alle sider, grundet regnvejr og puttede i en kæmpestor uldtrøje. For honestly, så er det mig og sådan jeg ser ud, langt det meste af tiden. Bevares det hænder jeg hopper i en kjole og måske en klat mascara, men stiletter og det hele store skrud, det er bare ikke mig. Jeg er til alt med elastik, alt der er nemt alt der er rart.

Jeg har ikke behov passe ind i formlen for succes, sådan som jeg engang troede den så ud – Ung og smuk. Jeg har ikke behov for at stive mig af med en facade. Jeg er mig, med alt hvad det indebærer, og jeg elsker det mere og mere. Jeg elsker den jeg er, og også den jeg var. Forskellen er bare at nu tør jeg vise verden den ægte mig, hende der går imellem verdener, hende der har den uperfekte krop (set med mode bladendes briller), hende der har en “dårlig hår dag” hver dag, hende der bekymre sig mindre og mindre om hvad andre siger og tænker om hende.

Det er jo mig der er den vigtigste person i mit liv, dermed er det min mening og holdning der tæller. Jeg ved jeg er født værdig, og derfor er der intet jeg skal leve op til eller gøre, for at fortjene kærlighed. Så at jeg kan sige jeg elsker mig, og alt det jeg er, og gøre det højt nok, til ikke at bekymre mig synderligt om hvad verden tænker om mig, det er virkelig en smuk erkendelse at lande i.

Det for mig summer i virkeligheden 2021 meget fint op, som det har forløbet frem til nu.

Den personlige frihed, forandringens vinde, erfaringer via levet liv, mod og ansvar (for selv). Som virkelig begynder at slå igennem nu, og ikke kun hos mig. Jeg ser det tydeligt i min omgangskreds, hos min familie og mine klienter. Noget nyt vokser fint og stille frem, i alle der er klar til at tage ansvar for egen udvikling, for sig selv og for de traumer og blokeringer der nu er klar til at falde fra. Jeg elsker det – så meget vækst og selvkærlighed, så meget handling taget ud fra et kærligt og nærende perspektiv, så meget frihed i mig og omkring mig!

I love it – Abi

P.s. husk at der er rabat pris på mit 10 ugers forløb – “vejen hjem” et par dage endnu. Prisen stiger pr. 1.9.2021.

Indlægget The real me! blev først udgivet på InnerWisdom.

Jeg mærker allerede en blødhed og en lyst til at åbne hjertet lidt mere, overgive mig til tingenes tilstand – finde fred. Som så mange andre, oplever jeg denne overgang vi er i, som svær. Jeg føler jeg har mistet fodfæstet en smule. Jeg kan ikke helt finde min retning, finde vej. Hvem er jeg og hvad vil jeg? Min sjæl ved det så udmærket godt, men mit ego kæmper imod, for fuld kraft. For hvis jeg skal derhen hvor sjælen drømmer om, kræver det at jeg smider alle mine gamle masker og mønstre. Træder ud af de overbevisninger der har fortalt mig siden barndommen, præcis hvem jeg er, hvad jeg kan og hvad jeg må…. Men uden dem ved jeg ikke hvem jeg er, og det er virkelig angstprovokerende, når nu en af mønstrene hedder kontrol, og et andet perfektionist.

Med februars energi, får vi et kærligt skub og en varm krammer, der hjælper os i den rigtige retning.

Jeg mærker en lille gnist af håb, fremsynethed, lethed, leg… Den har endnu ikke helt fat i resten af bålet, men den er der, og den ulmer og gløder. Lysten til at værne om den og se den vokse, er der også. Det er en stille indre vandring vi er på, og når den ydre verden er lukket ned, så bliver det ensomt og stille det hele. Men uden ensomheden og stilheden, tror jeg ikke vi kunne gå den vej, vi går lige nu. For den indre vandring kan og skal ikke deles, den skal opleves. Stilheden er på en gang befriende og larmende, men der er så meget at hente på den anden side, når stilheden får lov at tage over, da vil vi pludselig høre en kærlig stemme hviske det vi længes efter høre.

Denne kærlige stemme hvisker mig blidt i ørene fra tid til anden, den hvisker om at det jeg søger er jeg allerede. Det jeg savner mest af alt, er lige her, inden i. Hun står lige her, i spejlet og kigger kærligt tilbage på mig, med blide varme øjne, og et skævt lille smil. ” Der var du” hvisker hun og rækker en hånd frem imod mig, “kom” – en åben invitation til at smelte sammen med mit højere jeg, med mig selv, med mit lys. Jeg mærker mit hjertes ømhed, helt fysisk, som at have sommerfugle i maven, blot bor de nu i brystkassen. Kildrende, udvidende, kærligt – næsten som en forelskelse.

Jeg ved ikke hvem jeg er, eller hvem vi tilsammen er. Vi er udefinerbare, om ikke andet så lidt endnu. Vi er på en vandring, en indre stille vandring, der larmer og fylder i hele mit væsen. Jeg transformere og udvider, jeg lære og genfinder. Jeg flyver og falder, jeg rejser mig og prøver igen. Finder mit fodfæste, og sætter den ene fod foran den anden…jeg vandrer.

En ny og bedre forbindelse.

Februar handler for mange om at genetablere denne direkte forbindelse til deres sjæls blide hvisken, eller gøre forbindelsen endnu skarpere. Vi skal tillade den ydre larm at falde helt fra, og lytte forbi stilheden. Som en lydmur der skal brydes, vil vi nedlægge barrieren, imellem vores indre og ydre verden, så vi igen kan gå med vores sjæl som den ledende stjerne, den er. Det kan føles som om vi slår revner, og er lige ved at gå i stykker, nogle vil holde fast og gøre alt for at lappe disse revner, i et forsøg på ikke at falde helt fra hinanden. Febrilsk lappe og reparere det gamle. Andre vil se revnerne som velkomne sprækker af lys, og langsomt kravle ud af det ham der ikke længere passer. Vi kan altså vælge at kæmpe imod det nye eller tage imod det, som den gave det er. For forandring er den eneste evige konstant, og vi vil opleve mange af dem i de kommende år. Vi er trådt ind i vandbærerens tidsalder, så meget skal optimeres, forbedres, opfindes og udvikles.

En ny vinkel.

I februar har vi lidt af et astrologisk stort fænomen. Hele 6 planeter og en asteroide i et tegn, på en gang – og gæt engang hvilket tegn. “Yes Dear”, vandbærerens tegn! Så på mange måder lukker vi for alvor op for vandbærerens tidsalder og ny tids energi, i denne måned. Et skifte der mærkes i det indre, men som på den lange bane vil sætte sine tydelige spor i den ydre. For den verden vi bygger nu, den nye tids energi, er en energi og en bevægelse, der kommer indefra. Det er en energi der handler om individets frihed, som udgør et samlet fællesskab. Så for at det kan ske, må vi først sætte os selv fri, på et indre plan, fri til at være, tænke, drømme, manifestere, elske og leve. For når vi er selvkærlige, og elsker os selv ubetinget, da vil vi også handle kærligt og kunne elske andre, ud fra samme ubetingede perspektiv.

Så vær i denne måned nysgerrig på de nye perspektiver og vinkler der kan opstå, på gamle sager. Vær åben og legende i din tilgang til dig selv og livet. Tillad at den stille vandring fortsætter lidt endnu – for på den anden side af den larmende stilhed, hvisker en kærlig stemme til dig. Hav tillid til transitionen du er midt i, for det er en ting, det er ægte, det du oplever, det er ikke dig der er ved at blive skør, det er ikke verden der er ved at gå af lave, det er ikke all bad – det er blot dine hæmmende overbevisninger der slår revner, så lyset kan komme ind. Måske du føler dig blændet for en stund, det er okay, luk øjnene og nyd i stedet sommerfuglene der kærligt flakser i dit bryst. Vandbæreren er innovativ, nyskabende, original, frihedssøgende. Lige nu er du ved at installere din indre vandbære i dit eget system, præcis som alle andre, derfor er det pt en kollektivt download af vandbærerens energi – vi er skaberne, der pt er ved at installere nu software i hele mainframe systemet, det tager lidt tid, og skaber lidt forvirring, men der er udsigt til forbedringer ud over alle grænser!

Grounding og fysisk velbefindende.

Netop fordi der sker så meget inden i, og fordi fokus er på denne høje 7’er energi og vandbærerens mental energi, blandet med Merkur retrograd de næste små 3 uger. Ja så er det mere end vigtigt, at få groundet energierne og dig selv godt og grundigt. Leg, dans, bevæg dig, get physical, ud i naturen og mærk jorden under dig og himlen over dig. Træk vejret dybt og mærk din fysiske krop, din tyngde, din grounding. Vær nærende i din tilgang til dig selv, spis sund men lækker mad, tag lange bade, skab en kontakt til den fysiske del af dig, og inviter så alle de nye energier inden for. Med så meget mental energi going on, kan det være godt at have fokus på noget andet, og at skabe nogle nærende rammer for sig selv, dermed bliver der bedre overskud til alt det mentale der måtte dukke op. Det behøver ikke være high level fitness træning og keto kur (eller hvad der nu end er in pt), men gør noget godt for dig og din krop, skab de bedste rammer for dig og din trivsel – på din måde!

Be Free – Be You – Be all you ever dreamed of – i kærlighed Abi

Indlægget Februar 2021 blev først udgivet på InnerWisdom.

Torsdag d. 21.1.21 (mums en lækker dato), havde jeg første møde med min nye business mentor/coach, som jeg lige var startet i forløb hos – nemlig skønne Lucia Agholm. Et forløb jeg vidste på forhånd, ville rykke ved en del af mine fundamentale overbevisninger. Under dette første møde, blev der allerede sat fokus på hvor meget gammel lort jeg skulle slippe, og hvor mange gamle og drænende overbevisninger jeg egentlig slæber rundt på – for jeg er langt fra færdig, og kun lige begyndt.

Men shit en begyndelse…for som du kan læse her, gik der ca 30 timer, og væk var min facebook profil, side, grupper og følgere – alt hvad jeg følte jeg havde arbejdet for i så mange år. Det var som sagt lidt en kamel at sluge, men ikke desto mindre gik det hurtigt op for mig, at trods frustration, vrede og første bølge af frygt, var dette lidt en gave. For længe havde jeg jo faktisk gået og spekuleret over om ikke jeg skulle finde et andet medie end facebook. Måske jeg skulle starte en blog?

Vel livets citroner, og Facebooks kærlige los i røven, har nu udviklet sig til denne blog

Som jeg er sikker på med tiden, nok skal vokse sig stor og smuk, med en masse lækkert indhold og nogle skønne sjæle der læser med. For det er min drøm, at bygge et community op omkring denne blog. At skabe et sted, hvor du kan læse om alt det, du ikke finder ret mange andre steder. Livet i al sin herlighed, livet som søgende og som spirituel. Livet når man tror på andre civilisationer, energi, healing og at der er så meget mellem himmel og jord end hvad det blotte øje ser – Livet som sjæl med en menneskelig oplevelse, på godt og “ondt”.

Så kære du, velkommen til – jeg glæder mig til at følges med dig, et stykke hen ad livets vej, som fører os alle hjem – til os selv!

I kærlighed – Abi

Indlægget Velkommen tilbage – Innerwisdom 2.0 blev først udgivet på InnerWisdom.