Hvem er det nu lige jeg er, passer mit ydre billede egentlig med det indre, og resonere mine forestillinger med virkeligheden?
Det er stille og roligt gået op for mig igennem den sidste tid, at noget i mig er ændret. Jeg ser mig selv igennem nye briller, eller måske i virkeligheden uden briller. Det er som om filteret med glans og glimmer er fadet væk, og her står jeg så. Mine grå hår er tydelige, mine rynker titter frem, maveskindet er blødt og rundt. Jeg er ikke længere hende den unge og spændstige – hende jeg i gemte mig bag. Hun er her ikke mere, ej heller drømmen om at finde tilbage til hende.
For når sandheden skal frem, så resonerer hun ikke længere med mig, hende den hårdt knoklende og lettere forfængelige Marlene (for ja, det hed jeg dengang), hende der troede at hendes udseende og produktivitet var der det gjorde hende værdig. Hende der så gerne ville passe ind, og være en del af flokken, hende som elskede at få opmærksomhed ud fra det hun kunne og det hun lignede.
Sådan er det ikke længere….
Den indsigt landede for alvor i mig i går, mens jeg var afsted på Natur og Hesteterapi’s hyggelige sommer arrangement. Som jeg sad der og snakkede med en masse skønne mennesker om mit lille virke, mine sjælsbeskrivelser og forløb, gik det op for mig, hvor hjemme i mig selv jeg er. Hvor fuldstændig uberørt jeg var af det faktum at jeg sad der uden make up, hår der strittede til alle sider, grundet regnvejr og puttede i en kæmpestor uldtrøje. For honestly, så er det mig og sådan jeg ser ud, langt det meste af tiden. Bevares det hænder jeg hopper i en kjole og måske en klat mascara, men stiletter og det hele store skrud, det er bare ikke mig. Jeg er til alt med elastik, alt der er nemt alt der er rart.
Jeg har ikke behov passe ind i formlen for succes, sådan som jeg engang troede den så ud – Ung og smuk. Jeg har ikke behov for at stive mig af med en facade. Jeg er mig, med alt hvad det indebærer, og jeg elsker det mere og mere. Jeg elsker den jeg er, og også den jeg var. Forskellen er bare at nu tør jeg vise verden den ægte mig, hende der går imellem verdener, hende der har den uperfekte krop (set med mode bladendes briller), hende der har en “dårlig hår dag” hver dag, hende der bekymre sig mindre og mindre om hvad andre siger og tænker om hende.
Det er jo mig der er den vigtigste person i mit liv, dermed er det min mening og holdning der tæller. Jeg ved jeg er født værdig, og derfor er der intet jeg skal leve op til eller gøre, for at fortjene kærlighed. Så at jeg kan sige jeg elsker mig, og alt det jeg er, og gøre det højt nok, til ikke at bekymre mig synderligt om hvad verden tænker om mig, det er virkelig en smuk erkendelse at lande i.
Det for mig summer i virkeligheden 2021 meget fint op, som det har forløbet frem til nu.
Den personlige frihed, forandringens vinde, erfaringer via levet liv, mod og ansvar (for selv). Som virkelig begynder at slå igennem nu, og ikke kun hos mig. Jeg ser det tydeligt i min omgangskreds, hos min familie og mine klienter. Noget nyt vokser fint og stille frem, i alle der er klar til at tage ansvar for egen udvikling, for sig selv og for de traumer og blokeringer der nu er klar til at falde fra. Jeg elsker det – så meget vækst og selvkærlighed, så meget handling taget ud fra et kærligt og nærende perspektiv, så meget frihed i mig og omkring mig!
I love it – Abi 💖
P.s. husk at der er rabat pris på mit 10 ugers forløb – “vejen hjem” et par dage endnu. Prisen stiger pr. 1.9.2021.