Velkommen tilbage – Innerwisdom 2.0

Fredag d. 22.1.21 blev min facebook profil lukket og slettet

Det indebar at alt hvad jeg havde lavet de seneste 6 år, på min erhvervs side Innerwisdom, også forsvandt. Det var selvfølgelig lidt et chok, og med stor forundring at jeg konstaterede at det bare sådan kunne forsvinde, og at Facebook uden forklaring eller anden form for kommunikation valgte at smide mig på porten. Men efter det første chok havde lagt sig, gik det lige så stille op for mig, at ligesom så meget andet, var det ikke en tilfældighed, at mit “liv” sådan blev nulstillet.

Torsdag d. 21.1.21 (mums en lækker dato), havde jeg første møde med min nye business mentor/coach, som jeg lige var startet i forløb hos – nemlig skønne Lucia Agholm. Et forløb jeg vidste på forhånd, ville rykke ved en del af mine fundamentale overbevisninger. Under dette første møde, blev der allerede sat fokus på hvor meget gammel lort jeg skulle slippe, og hvor mange gamle og drænende overbevisninger jeg egentlig slæber rundt på – for jeg er langt fra færdig, og kun lige begyndt.

Men shit en begyndelse…for som du kan læse her, gik der ca 30 timer, og væk var min facebook profil, side, grupper og følgere – alt hvad jeg følte jeg havde arbejdet for i så mange år. Det var som sagt lidt en kamel at sluge, men ikke desto mindre gik det hurtigt op for mig, at trods frustration, vrede og første bølge af frygt, var dette lidt en gave. For længe havde jeg jo faktisk gået og spekuleret over om ikke jeg skulle finde et andet medie end facebook. Måske jeg skulle starte en blog?

Vel livets citroner, og Facebooks kærlige los i røven, har nu udviklet sig til denne blog

Som jeg er sikker på med tiden, nok skal vokse sig stor og smuk, med en masse lækkert indhold og nogle skønne sjæle der læser med. For det er min drøm, at bygge et community op omkring denne blog. At skabe et sted, hvor du kan læse om alt det, du ikke finder ret mange andre steder. Livet i al sin herlighed, livet som søgende og som spirituel. Livet når man tror på andre civilisationer, energi, healing og at der er så meget mellem himmel og jord end hvad det blotte øje ser – Livet som sjæl med en menneskelig oplevelse, på godt og “ondt”.

Så kære du, velkommen til – jeg glæder mig til at følges med dig, et stykke hen ad livets vej, som fører os alle hjem – til os selv!

I kærlighed – Abi

4 kommentarer til “Velkommen tilbage – Innerwisdom 2.0”

  1. Kæreste Abi
    Tak for velkomsten og et varmt tillykke med din blog. Jeg glæder mig til at følge med herinde.
    Bliver meget klogere og ligeledes komme tættere på mig selv…også i de rum, hvor øjet ikke ser.

    Kærligst
    Maja Due

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen