Så står vi her, midt i maj, energierne tonser afsted med 200 i timen, alt føles nyt og alligevel så velkendt.
Jeg var i går på baby besøg, i guder hvor er det smukt med sådan et fint nyt lille liv. Så småt og sårbart, så stort og kærligt, så nyt og dog så velkendt. For baby er alt nyt og rollen som forælder er også ny. Men alligevel er der så meget instinkt og energi der reagerer ud fra et perspektiv af velkendthed. Til trods for det, er der dog stadig en del usikkerhed og frygt forbundet med at blive forælder, især når det er første gang. For hvordan reagerer man på alle disse nye følelser, hvad er det rigtige at gøre, og skal man følge instinkterne eller lytte til de 1000 velmenende og kærlige råd fra omverdenen?
Det slog mig i nat, da jeg lå der og ikke kunne sove, at jeg har det lidt som en nybagt forælder. Energierne omkring mig er nye, min situation (jobmæssigt) er ny, mine produkter på hjemmesiden er nye og opdaterede, og jeg føler et sug af tvivl. Tvivl på hvordan jeg skal forholde mig, tvivl på hvordan jeg skal reagerer, tvivl på alt det nye der rør sig i mig.
Samtidig bliver jeg overøst fra verden omkring mig (mest SoMe relateret) med alverdens gode råd.
Råd om salgsteknikker og hvad man skal gøre for at promovere sig selv. Det hele føles off, og slet ikke som mig. Selvfølgelig vil jeg gerne nå ud, til de “rigtige”, dem jeg kan hjælpe, og dem der føler jeg har noget at tilbyde. Men skal jeg gøre det på min måde, og hvad er det så lige? Eller bør jeg lytte til alle de gode råd?
Inderst inde ved jeg det jo godt. Jeg mærkede da også et jag af indre respons, da jeg i går sagde til den nybagte mor “Du ved bedst – din baby, din mavefornemmelse, du ved hvad der er brug for – stol altid på det! Så endnu engang læner jeg mig tilbage i tillid til at jeg ved hvad der er brug for, jeg ved hvad jeg skal gøre, og jeg ære mit design som projector (human Design), og tillader mig selv at vente på invitationerne. Både de energetiske, men også de mere fysiske af slagsen. Dem hvor jeg bliver inviteret til at dele min visdom, via spørgsmål og bookinger, når nogen er oprigtigt interesseret i at høre min vinkel på tingene.
Det er svært at være nybagt – lige meget hvilken situation vi snakker om.
Måske er vi lidt nybagte alle sammen lige nu. Nye energier og verdensbilleder at forholde os til. Verden er evigt foranderlig, og det er vi jo egentlig også selv. Alt er i virkeligheden nyt, hele tiden. Der er intet i dette sekund der er magen til det forrige og det næste ved vi endnu ikke hvad bringer, kun at det er noget andet, end det vi lige har oplevet.
Men humlen i alt det her, er at vi jo faktisk godt ved hvad der skal gøres og ikke gøres – hvis vi blot tillader os selv at mærke efter. Så jeg vil nyde en kop kaffe mere, mens de lyserøde blomsterblade fylder luften omkring mig, som var jeg midt i en Bollywood bryllup, mærke solens stråler på min næse, velvidende at når jeg tillader mig selv at nære mig, fylde min kop, gøre det jeg elsker mest af alt – så kommer invitationerne helt af sig selv. Tillid til mig selv og at universet har min ryg, er vitterligt ALT!
Med ønsket om en smuk og nærende søndag til dig og dine – Abi