Torsdag d. 11.02.2021 kl. ca. 20.05 har vi en af årets absolut vildeste nymåner.
Nymåner handler altid om at starte en ny cyklus. Månen er i “nul” og vi starter ligesom forfra på en ny cyklus. Dermed er det en genial tid at så nye frø i. Sætte nye drømme i verden. Skabe visioner for fremtiden og overveje hvad det er man egentlig gerne vil i fremtiden.
Denne nymåne falder i vandbærerens tegn, hvor der dermed står 6 planeter samlet i tegnet. Sidst vi så en sådan forsamling, var i 1962 hvor hele 7 planeter samlede sig i vandbæreren, og dermed kick startede hele Peace, Love and Harmony bevægelsen. Så som du måske allerede nu kan regne ud, er denne vandbære energi ganske massiv, og starten på noget ganske særligt.
Der er flere aspekter i denne nymåne der gør at den har den energi den har, og jeg kunne sagtens skrive en masse teknisk og forklarende om hvad og hvordan, men det trækker ikke rigtigt i mig længere, at være så teknisk detaljeret. Jeg vil hellere skrive om energien jeg mærker og de beskeder der kommer igennem.
Energien i denne nymåne er potent, og den prikker til alle vores drømme.
Ikke de drømme vores ego har sat op for os, men dem sjælen kalder på. For i bedste vandbære stil, handler det ikke kun om egne ønsker og drømme, de store tandhjul drejer og noget større er sat i værk. Med vandbærerens tidsalder, som vi lander mere og mere i, vil vores sjæls kald i større og større grad handle om helheden. Men en helhed og et fællesskab bygget ud fra nye grundværdier omkring individet. For personligfrihed, glæde, skabertrang og lysten til at bidrage til fællesskabet er det mange mærker boble inden i.
Så er du klar til at gå den vej din sjæl kalder. Smide al frygt for fremtiden over skulderen, slukke for de indre stemmer der har ekko i fortiden, og træde ud på din sjæls vej? Hvis du er du klar og har du taget de første spæde skridt, vil du sandsynligvis mærke en kildrende fornemmelse i maven, en nysgerrighed boble frem og en tillid lige så stille stadfæste sig. Hvis du derimod sidder fast i det gamle, gør tingene på den gamle måde, tænker og agerer på den gamle måde – ja så kan det faktisk godt være at nymånen niver lidt i dig, og at ekkoet fra fortidens stemmer larmer ekstra meget. Bevares, vejen er for mange af os, undertegnede inklusiv, ikke særlig synlig. Men skal det stoppe mig/os? Skal frygten for fremtiden styre, eller skal sjælen, der har tiltro og tillid, have lov at sætte den ene fod foran den anden…. Jeg ved godt hvad jeg vælger, og jeg mærker en ny følelse vokse frem, på den baggrund. En følelse der bunder i spænding, tillid, nysgerrighed – en følelse jeg ikke har mærket i mange mange år, men som jeg byder velkommen!
Commitment – det er nu, du skal vælge dig selv til.
Den nymåne vi har torsdag, den sætter en retning for det næste lange stykke tid, altså sådan år ud i fremtiden agtigt. For det punkt nymånen er på, vil blive passeret af Jupiter 3 gange i løbet af året i år. Jupiter er planeten for vækst, så det du planter af frø på torsdag, vil uden altså få et skud Jupiter ekspansions energi, hele 3 gange henover resten af året. Derfor er det vigtigt at de frø du planter, plantes ud af commitment til dig selv, og at de bliver plantet med henblik på at din sjæl får lov at sætte retningen. For hvis de frø du planter, plantes ud af frygt, grådighed eller andre ego basserede behov, kan det godt være at det er det du får lov at mærke. Altså mere frygt, mere grådighed (der er ikke nok energien), og alt det andet ego ellers råber op om.
Dermed ikke sagt at du ikke må drømme store drømme og visioner om evt. overflod af plads og penge. Drømmen skal bare resonere med din sjæl, og det der får den og hele dig, til at lyse op. For når din sjæl lyser op, når den er i trivsel, når du lever et liv fuld af inspiration, skaber kraft og dermed glæde, ja så bidrager du uden tvivl til fællesskabet med en positiv vibe.
Dream Big.
Faktisk vil jeg opfordre dig til at turde drømme stort, for din sjæl er ikke en der holder sig tilbage, den ønsker ikke at “du/I” skal nøjes. Din sjæl ved præcis hvad du er værd, og hvad du kan…. Så hvorfor sætte en ramme for hvad du må drømme om? Tillad din sjæl at få taletid på torsdag, mærk ind i hvad der får din sjæl til at lyse op, hvad der får dig til at lyse op, hvad der får dig til at danse, grine højt, være kreativ, og ja – lykkelig. Grav dybt ned i drømmen og skriv så ned. Et det et hus ved vandet, et nyt job – at gå selvstændig, børn, frihed til at rejse ud i verden, uddannelse, skrive en bog, mere tid til dig selv…. hvad er det dine nymåne drømme består af? Du kan med fordel begynde at overveje det allerede nu, og så sætte dig på torsdag (kl 20-20.30 er det perfekte tidspunkt), og lad drømmen udfolde sig for dit indre. Spil filmen for dig selv, og mærk følelserne i dig. Tillad dig selv at leve dit drømme liv, bare et øjeblik, og frøet er sået!
Merkur er retrograd og Venus udvider tanker og hjerte.
Der er fokus på tanker og kærlighed i denne periode. Mange vil mærke at der er fokus på hvordan vi tænker om os selv, og især med et blik bagud. Med Venus nærværende (også i vandbærerens tegn), vil der være fokus på at ændre disse tanke mønstre, og sætte en ny dagsorden for hvordan vi tænker og taler om os selv. Mere selvkærlighed og mere blødhed – i bl.a. tanke og tale. For med commitment til os selv, sjælen, fremtiden, handler det om at have selvkærlighed som fortegn til alt hvad vi foretager os. Kan du elske dig selv, og behandle dig selv kærligt, kan du gøre det samme for andre. Du kan ikke elske andre, mere end du elsker dig selv. Her tænker flere af jer måske BULL SHIT – jeg elsker mine børn/mand/kone højere end mig selv. Det vil jeg påstå ikke er korrekt. For sand kærlighed handler ikke om hvor villig man er til eksempelvis at ofre sig selv, for andre, eller hvor langt man er villig til at gå for andre. Kærlighed handler om hvor meget du kan rumme og hvor meget du kan sætte fri – rummelighed og frihed til at være præcis dem de/du er, uden at dømme eller ønske at rette til og lave om. Det blev lidt en anden snak, men Venus og Merkur vil så gerne vise dig hvor du kan gøre tingene anderledes, og på en mere selvkærlig måde, og her er din omverden dit spejl. Så det du giver dig selv, er det du får tilbage, og det du ikke kan rumme i dig selv, kan du ikke rumme i andre, og der hvor du holder dig selv og dermed måske også andre fast, ja der vil du opleve stagnation og friktion i dine relationer. Se ind i spejlet, med nye kærlige øjne, og sæt fri.
Frihed.
For nymånen handler måske mest af alt om hvor meget du tør sætte dig selv fri, fri til at elske (dig selv), fri til at drømme, fri til at være den du kom her for at være, fri til at opleve det du kom her for at opleve, fri til at leve DIT LIV!
Dream Big – Be Free – Be You
I kærlighed Abi