Som et puslespil med brikker der en for en falder på plads, mærker jeg hvordan jeg lander i mig selv, og erfare at jo flere brikker der falder i hak, desto mindre forstår og ved jeg.
Jeg samler viden, og brikker – sætter det hele sammen, og prøver at danne mig et overblik, se billedet, se sammenhængen. Men jo mere jeg prøver, jo flere brikker der sættes sammen, desto større bliver billedet, og jo mindre overblik har jeg.
Derfor har jeg valgt at stoppe op, trække vejret, trykke på pause knappen. Skabe den rungende stilhed, jeg så hårdt har brug for. Verden omkring mig virker kaotisk, i oprør og opgør. Dem mod os, er trukket så hårdt op på alle fronter. Jeg bliver ofte rystet og ramt langt ind i marv og ben, af hvor sindssyg verden forekommer mig lige nu. Skævvridninger og frygt, malet med store pensler, på begge sider af muren. Jeg vælger det simpelthen fra, i så stort et omfang det er muligt. Mit system kan ikke holde til mere. Jeg må gå min egen vej og træde min egen sti. Skabe den ro, tillid og tryghed der er brug for i verden, ved at starte med mig selv.
Mange er ude og kæmpe deres sag lige nu
Hvad end det er det ene eller det andet de kæmper for. Det er så fint og helt i som det skal være. Men jeg er ikke en fighter, en Warrior, en af dem der løber forrest ud i frontlinjen. Det er ikke derfor jeg kom her, ikke denne gang. Så det lader jeg andre om. Mens jeg stille mærker min egen sandhed vokse frem, blandt alle de andres. Jeg sætter den ene fod foran den anden, og træder mig sti – en sti af indre ro, forståelse, stilhed, styrke, omsorg, kærlighed – enhed.
For er der noget alle disse kampe i den ydre verden fortæller mig. Så er det at de er en reflektion på alle de indre kampe der forgår i mange lige nu. Med det kæmpe store energi skifte vi står i, gribes vi alle af nysgerrighed, forvirring, håb, frygt, tro, afmagt. Nogle kaster sig ud i at skabe nyt, andre holder stædigt fast i det gamle, men hvad e rigtigt og hvad er forkert? Sort og hvidt, ridser linjerne hårdt op, og viser mig hvordan vi alle kæmper med ego/sjæl, ydre/indre, feminin/maskulin, oppe/nede.
Jeg mærker det så tydeligt i mig selv.
Den indre kamp om hvem der skal bestemme, hvem der får taletid, hvad der skal gøres og ikke gøres. Så i stedet for at lytte og kæmpe, skaber jeg stilhed. Læner mig ind i det tomme rum, af hvidt og stille. Her hvor jeg kan mærke at tingene stille spire frem, men at tiden ikke helt er endnu. Her hvor tilliden har slået rod. Her hvor der er plads til både frygt og håb. Her hvor alt ånder fred….her søger jeg hen, her tager jeg mit udgangspunkt, her overgiver jeg mig, her minder jeg mig selv om at jeg ikke skal vide noget, gøre noget, være noget!
Lysten er der, iveren efter at komme i gang, gøre en forskel, skabe og kreere, men det er som om energierne ikke helt er klar endnu, jeg er ikke helt klar endnu. Der arbejdes i kulisserne, bag universets store scenetæppe. Gøres klar, trækkes i tråde, køres i stilling. Imens trækker jeg vejret, nyder vente tiden, og glæder mig til invitationen ❤
Jævndøgn
er lige rundt om hjørnet, og med dette nulpunkt starter vi ligesom forfra på en ny cyklus. Dag og nat er lige lange, foråret og energien vender langsomt tilbage, jorden spirer af liv, og det astrologiske år starter også på en ny runde i dyrekredsen. For mig er jævndøgn det rigtige nytår. Det er her vi for alvor træder ind i 2021, det er her vi virkelig får lov at mærke 5’er energien (2+0+2+1=5). Jeg har sagt det mange gange nu, men vi vil mærke et markant energi skifte fra marts til maj, og med 5.5.5 portalen d. 5. maj. vil vi mærke en acceleration i energierene… noget vi allerede nu mærker som en citrene forventning i vores indre.
Så kære læser, læn dig tilbage og nyd ventetiden. Giv dig selv lov at slippe og slappe, overgiv dig til at det varer lidt endnu, lær dig selv at kende, måske med en sjæls beskrivelse ( læs mere her : https://innerwisdom.dk/?page_id=1346 ) . Også selvom du mærker hvordan energien langsomt samler sig sammen, og bliver til en kildrende længsel efter udtryk og indtryk, handling og skabelse – du vil ikke være i tvivl, når tiden er den rette. For da forsvinder tvivlen, og du kan ikke lade vær’, da kan du ikke vente længere!
I kærlighed Abi